Viser opslag med etiketten Børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børn. Vis alle opslag

onsdag den 30. september 2015

Hvordan du laver en almindelig seng til en køjeseng...Inklusiv opbevaring for under 3000 kr.

Da vi lavede børneværelse havde jeg fra starten et billede i hovedet af hvordan det skulle være. Udfordringen blev at få det formidlet til Rasmus som var bygmester og skulle forstå min idé, og fortælle mig om det ren teknisk kunne lade sig gøre så det var forsvarligt.

Her kommer en beskrivelse af hvad vi har gjort.
1. Singlar seng fra IKEA som fik savet ben af
2. Lægte på væggen som er skruet op med skruer der kan bære 60 kg pr. skrue.
3. Sengen hviler nu på lægten inde ved væggen og de to Malm kommoder fra IKEA.
4. I fodenden har vi sat samme lægter på væggen som skal bære en plade der hviler på kanten af den ene kommoden. Den skal bruges til at gå op på fra trappen.
5. Sidebeklædninger som i dette tilfælde er en til 100 kr fra IKEA's køkkenafdeling (den skal du gå hen til en medarbejder og bestile, den er ikke på ta' selv lagret). Den har Rasmus lavet tilskæringer af til toppladen ved trappen og et stykke mellem reolerne så det passede i længden.
6. Bogkasser fra trævarefabrikken malede vi 6 stk og satte sammen med trælim og to skruer i hver til at holde dem sammen. dvs det bliver én stor enhed man flytter hen.
7. Hovedegærdet er her en Billy reol fra IKEA med bagsiden indad, som jeg har beklædt med blød masonit plade som kan bruges til opslagstavle.

Budgettet på værelset:
Malling: 300 kr. Den koral lyserøde hedder Mejse. Den grå hedder Hav. Begge fra Dyrups.
Seng: 300 kr. IKEA (vi fik vores til 250 inkl. ny madras på DBA)
Kommoder: 600 kr. Malm 2 stk. (Vi købte 1 ny og 1 på DBA...De ryger hurtigt)
Reol: 299 kr. Billy IKEA. Top til 150 kr. (Der er også masser på DBA)
Gardin: 200 kr. stof til 120 kr. IKEA, og stang til 79 kr.
Blød masonit: 100 kr.
Træ og skruer: ca. 200 kr.
Bogkasser: 834 kr. 6 stk. a 139 kr. fra trævarefabrikkens udsalg (vi havde 2)

I alt. 2.934 kr. 

Børneværelse for under 3000 kr.




Rigtig god fornøjelse, skriv gerne hvis du har spørgsmål...

torsdag den 27. august 2015

Sådan her får du de flotteste striber på væggen

Som nogen måske allerede har set her på bloggen har vi lavet børneværelse til Karla og Bertram som nu deler huset største værelse. 
Hvis du ikke fik set det, så kig her. 
Det fungerer virkelig godt, og vi bruger rigtig meget tid derinde nu. Det bedste af det hele er at legetøj i stuen er væsentlig begrænset nu.

Jeg vil bruge et par indlæg på at vise hvordan værelset tog form. I dag får I en vejledning hvis I skulle få lyst til at male striber :-)

Sådan her får du det flotteste resultat når du skal male striber.

1. Bestem dig for bredden og mål op med malertape. Mine striber er 30 cm.
2. Mal indersiden af tapekanten samme farve som den eksisterende vægfarve
3. Efter det er tørret, maler du samme sted, men med den farve striben skal have.
4. Mal med rulle resten af striben. Træk tapen af INDEN malingen er helt tør. Ellers risikerer du at malingen trækkes af i flager ved kanten.








mandag den 17. august 2015

Fælles børneværelse = done

Endelig blev vi færdige med børnenes fælles værelse. Allerede inden jeg var gravid med Bertramvidste jeg at vi en dag skulle lave deleværelse til eventuelle børn... Nu er det blevet en realitet, og jeg er mere en overordentlig tilfreds. Der mangler lidt på væggene og lidt mere indbydende køkkenleg, men nu skal vi lige se hvad der fungerer legemæssig, og hvad der eventuelt skal rettes med tiden.

Her kommer billedespam











Og hvad har vi så gjort...?
Overordnet har vi savet benene af en billig Sniglar seng fra IKEA (købt brugt til 250kr inkl. ny madras)
Sat seng ovenpå to malm kommoder også fra IKEA (brugt)
Delt rummet med en Billy reol (IKEA brugt)

Senere laver jeg et indlæg med step by step til sengeløsningen, hvis der skulle være nogen derude der skal sætte deres mænd igang :-) 
Det kender I godt ik'. Man ser noget nogen har lavet og siger "se skat det er sådan det skal være"














torsdag den 16. juli 2015

Do's and don'ts på ferien med børn

Så har vi været her 1 uge og tiden er fløjet afsted. Efter de første 2-3 dages tilvænning glider dagene bare sammen. Men det er jo netop også det ferie handler om. At tiden ikke er vigtig men at man bare er sammen, og laver det der er rart. (Altså hvis ellers ens datter har en nogenlunde god dag)

Jeg har erkendt flere gange at der er do's and don'ts når man er på ferie med børn.

1. Når vi kører, så kører vi. (Hvis man holder spontant ind til siden for at handle vågner sovende børn!)
2. Reglen om at man må få is hver dag, fungerer super godt. (I følge Karla...og hun tror også hun skal ha is til morgenmad, og når hun har haft et af sine total uigenkendelige rasrianfald pga nogen sko der sad forkert!)
3. Bare oplev det der er noget værd for børn. Indstil dig på dét allerede inden du bestiller ferien. Når børnene er glade, så er forældrene glade. Lad vær med at tro man kan tá på byvandring i en bjergby, (læs cinque terre) i 30 graders varme, med en baby på ryggen og en trodsig 3 årlig i hånden. Vi så kun 1 by, og fik liige drukket en øl, og så hjem igen. 
4. Du skal ikke gøre dig nogen forhåbninger om at komme ud og spise om aftenen. Alt åbner ved 19/20 tiden, og det er ikke et hit at sidde med en træt baby på armen som konstant vil ha fat i ens tallerken (de har heller ingen gode babystole hernede! Hvorfor køber de ikke Antilop stolen fra IKEA?!) 

Poolen er vores bedste ven. Vi sørger for at få købt god vin, samt brød og ost vi kan hygge os med på altanen om aftenen. (NÅR DE SOVER)

I morgen tager vi til Lerici strand hvor vi også var mandag, for det synes Karla var et hit.

Ja ja nu er der nogen der sidder og tænker "åh børnene styrer bare totalt deres liv og dagsorden" OG "så skal man heller ikke gøre det værre end det er" 
Sagen er bare den, at jeg slapper ikke af, hvis børnene ikke trives. Og forleden i swimmingpoolen hvor vi badede alle fire mens Karla og Bertram grinede helt nede fra maven, blev jeg så lykkelig af at opleve dette lille dejlige øjeblik at jeg fik tårer i øjnene. 
Skid vær med kyst restauranter, bjergbestigninger og lækre vingårde (det kunne være mega Nice) det må vi ha tilgode til børnene er blevet større.


Billeder fra Cinque de terre og en stund fra poolen hvor BEGGE børn sov! Jeg er konverteret til højtaljstrussen, og bikini bh fra Kvickly. Jeg er vild med det.













Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...