Viser opslag med etiketten Have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Have. Vis alle opslag

fredag den 2. oktober 2015

Havespam, staudesnak og et par børn

Jeg føler mig heldig at have så to dejlige raske unger som jeg, og folk omkring os, elsker så højt. Uden dem ville livet ikke være helt det samme... (men fuld af en masse fritid ;-) )




Forleden aften gik jeg rundt og nød min have. Jeg har brugt mange mange timer herude og læst mange bøger og lært en masse om planter og al det fantastiske der sker i en have. Nu står efteråret og banker på og det er NU der skal plantes løg til foråret, og stauder som skal komme næste år.
Min mor har lært mig et ordsprog. "Det man planter i foråret KAN gro. Det man planter i efteråret SKAL gro"
Hvis du planter stauder nu samler planten kræfter og danner et godt og solidt rodnet uden konkurrence for ukrudt og naboplanter som skyder vildt når det er forår. Planterne står og strutter nu og brænder det sidste krudt af inden de afblomstre og går i vinterdvale. 
Hvis du i forvejen har et bed med masser stauder er det og nu du med fordel kan dele planten og give en bid til veninden eller sætte i et andet bed. Hvis du har et helt nyt bed uden planter, fx et du har etableret i græsplænen, skal du huske at plante med ca. 30 cm mellemrum. Længere nede har jeg anbefalet en virkelig god bog som har lært mig en masse og bede. Snart vil jeg vise jer et nyt anlagt bed jeg har lavet over sommeren.










 Den her staudebog er den bedste bog jeg længe har lånt. Desværre desværre er det ikke min, og jeg har ikke kunne støve den op nogen steder. Ikke engang fra forlaget. MEN lån den på biblioteket hvis du er ny i haven. Der er så meget at lære, og den er nem at gå til. Den beskriver fuldstændig hvilke planter du skal købe hvis du vil have specifikke farver, højder, skygge eller sol osv osv. GENIALT!

God weekend til alle. Nyd vejret - og haven

Stauder, 32 opskrifter på de smukke bede
af Birgit Reimer og Maria Jacobsen
forlaget Lindhart og Ringhof


torsdag den 1. oktober 2015

Nyt liv til hus og have og ikke mindst vaskekonen

Nu er det snart weekend, måske er der nogen af jer der skal have projekter i gang i weekende, ude eller inde. Projekter står i kø herhjemme, og generelt bare når man har hus. 
Da jeg var gravid, og pisse irriterende som alle andre, krævede jeg min ret til at have mit barn stående i tørvejr, så Rasmus måtte i arbejdstøjet allerede i efteråret 2014. Han byggede et halvt halvtag, så han fik lukket munden på mig. 
Så kom foråret og 2. etape af byggeriet kunne påbegyndes. Det gamle skur blev revet ned og halvtaget skulle forlænges. I godt 1,5 måned blev der gravet, hamret og savet hver weekend med hjælp fra venner og familie. Og i slutningen af maj kunne vi glæde os over det dejlige resultat. Jeg eeeeellsker det. Der er plads til vasketøj og en masse haveopbevaring, og jeg bruger virkelig mange timer derude til vasketøj, trille Bertram i barnevogn og hygge med planter.
Her kommer lidt billeder fra før, under og efter... Nu hvor vi skriver efterår er jeg dobbelt glad over at have vores cykler og redskaber i tørvejr. 
Hele baduljen har kostet ca. 8000 kr. i materialer. 
Jeg har verdens sejeste byggemand!











onsdag den 1. juli 2015

Besøg hos Lotte og Claus i Hareskoven

Et tilbageblik til sommeren 2013, hvor jeg var hjemme og fotografere hos Lotte og Claus i deres fantastiske hus og ikke mindst have. Lotte gider ikke en have der skal passes, og hvad gør man så? Joo man planter da bare roser roser roser, og en masse bunddæksplanter der passer sig selv. Om aftenen sidder Lotte tit oppe i sit lille mini sommerhus på de bløde lammeskind med rosé i glasset og en god bog, mens hun kan holde øje med Claus nede i huset. Drøm dig væk i hængekøjen og lad dig inspirere af alle de smukke blomster. 
Velkommen Sommer! Velkommen JULI





































Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...