Viser opslag med etiketten Børn og Baby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børn og Baby. Vis alle opslag

onsdag den 30. september 2015

Hvordan du laver en almindelig seng til en køjeseng...Inklusiv opbevaring for under 3000 kr.

Da vi lavede børneværelse havde jeg fra starten et billede i hovedet af hvordan det skulle være. Udfordringen blev at få det formidlet til Rasmus som var bygmester og skulle forstå min idé, og fortælle mig om det ren teknisk kunne lade sig gøre så det var forsvarligt.

Her kommer en beskrivelse af hvad vi har gjort.
1. Singlar seng fra IKEA som fik savet ben af
2. Lægte på væggen som er skruet op med skruer der kan bære 60 kg pr. skrue.
3. Sengen hviler nu på lægten inde ved væggen og de to Malm kommoder fra IKEA.
4. I fodenden har vi sat samme lægter på væggen som skal bære en plade der hviler på kanten af den ene kommoden. Den skal bruges til at gå op på fra trappen.
5. Sidebeklædninger som i dette tilfælde er en til 100 kr fra IKEA's køkkenafdeling (den skal du gå hen til en medarbejder og bestile, den er ikke på ta' selv lagret). Den har Rasmus lavet tilskæringer af til toppladen ved trappen og et stykke mellem reolerne så det passede i længden.
6. Bogkasser fra trævarefabrikken malede vi 6 stk og satte sammen med trælim og to skruer i hver til at holde dem sammen. dvs det bliver én stor enhed man flytter hen.
7. Hovedegærdet er her en Billy reol fra IKEA med bagsiden indad, som jeg har beklædt med blød masonit plade som kan bruges til opslagstavle.

Budgettet på værelset:
Malling: 300 kr. Den koral lyserøde hedder Mejse. Den grå hedder Hav. Begge fra Dyrups.
Seng: 300 kr. IKEA (vi fik vores til 250 inkl. ny madras på DBA)
Kommoder: 600 kr. Malm 2 stk. (Vi købte 1 ny og 1 på DBA...De ryger hurtigt)
Reol: 299 kr. Billy IKEA. Top til 150 kr. (Der er også masser på DBA)
Gardin: 200 kr. stof til 120 kr. IKEA, og stang til 79 kr.
Blød masonit: 100 kr.
Træ og skruer: ca. 200 kr.
Bogkasser: 834 kr. 6 stk. a 139 kr. fra trævarefabrikkens udsalg (vi havde 2)

I alt. 2.934 kr. 

Børneværelse for under 3000 kr.




Rigtig god fornøjelse, skriv gerne hvis du har spørgsmål...

torsdag den 27. august 2015

Sådan her får du de flotteste striber på væggen

Som nogen måske allerede har set her på bloggen har vi lavet børneværelse til Karla og Bertram som nu deler huset største værelse. 
Hvis du ikke fik set det, så kig her. 
Det fungerer virkelig godt, og vi bruger rigtig meget tid derinde nu. Det bedste af det hele er at legetøj i stuen er væsentlig begrænset nu.

Jeg vil bruge et par indlæg på at vise hvordan værelset tog form. I dag får I en vejledning hvis I skulle få lyst til at male striber :-)

Sådan her får du det flotteste resultat når du skal male striber.

1. Bestem dig for bredden og mål op med malertape. Mine striber er 30 cm.
2. Mal indersiden af tapekanten samme farve som den eksisterende vægfarve
3. Efter det er tørret, maler du samme sted, men med den farve striben skal have.
4. Mal med rulle resten af striben. Træk tapen af INDEN malingen er helt tør. Ellers risikerer du at malingen trækkes af i flager ved kanten.








mandag den 29. juni 2015

Søndagstur til papirøen

Nøøøjj hvor er der dejligt på papirøen. Vi har ikke været der siden åbningsdagen for laang tid siden. Det var smadder godt og hyggeligt ovenpå en lørdag hvor vi havde fået børnene passet og været i byen med et vennepar. Vi altid med på den værste snack dagen derpå, og hvad er så bedre end Copenhagen streetfood, jeg spørg bare. Jeg fik en fræk toast med fritter og en uhyre lækker cheesecake med chokolade og lakrids (ja den nåede jeg ikke at tage billeder af..)
Der kommer blot et par stemningsbilleder. Og mig der er lidt træt at se på... 








fredag den 19. december 2014

Sødt drengetøj til ønskeseddelen

Jeg er altså lidt pjattet med de her tre look fra ZARA baby. Det skal være en ærlig sag at dét jeg skulle have en dreng var total uventet for mig, ja ja jeg ved godt der er 50/50 chance, men jeg var SÅ sikker på jeg skulle have en pige mere. Så det var lidt af et chock vi fik til scanningen. Jeg måtte da også lige knibe en lille tåre over al det fine pigetøj jeg nu ikke kunne genbruge. Åndsvagt jeg ved det. Vi må jo bare få et barn mere og håbe på en pige. Nu glæder jeg mig dog til at få en dreng. Navn kan vi stadig ikke finde...Han må sgu selv finde på et!

Nåh men tøj har også været virkelig svært at finde. Jeg er ikke så meget til for mange pangfarver til helt små børn, der er jeg mere til dæmpede farver, men ALT er jo brunt, gråt eller mørkeblåt!! SÅ kedeligt. Derfor blev jeg så glad for ZARA babys kollektion med årets favorit farve - boudeux! 

Hvis nogen derude har tips til sider med sødt børnetøj der IKKE sprænger budgettet må I meget gerne melde ind i kommentarfelt.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...