Viser opslag med etiketten Børneindretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børneindretning. Vis alle opslag

onsdag den 30. september 2015

Hvordan du laver en almindelig seng til en køjeseng...Inklusiv opbevaring for under 3000 kr.

Da vi lavede børneværelse havde jeg fra starten et billede i hovedet af hvordan det skulle være. Udfordringen blev at få det formidlet til Rasmus som var bygmester og skulle forstå min idé, og fortælle mig om det ren teknisk kunne lade sig gøre så det var forsvarligt.

Her kommer en beskrivelse af hvad vi har gjort.
1. Singlar seng fra IKEA som fik savet ben af
2. Lægte på væggen som er skruet op med skruer der kan bære 60 kg pr. skrue.
3. Sengen hviler nu på lægten inde ved væggen og de to Malm kommoder fra IKEA.
4. I fodenden har vi sat samme lægter på væggen som skal bære en plade der hviler på kanten af den ene kommoden. Den skal bruges til at gå op på fra trappen.
5. Sidebeklædninger som i dette tilfælde er en til 100 kr fra IKEA's køkkenafdeling (den skal du gå hen til en medarbejder og bestile, den er ikke på ta' selv lagret). Den har Rasmus lavet tilskæringer af til toppladen ved trappen og et stykke mellem reolerne så det passede i længden.
6. Bogkasser fra trævarefabrikken malede vi 6 stk og satte sammen med trælim og to skruer i hver til at holde dem sammen. dvs det bliver én stor enhed man flytter hen.
7. Hovedegærdet er her en Billy reol fra IKEA med bagsiden indad, som jeg har beklædt med blød masonit plade som kan bruges til opslagstavle.

Budgettet på værelset:
Malling: 300 kr. Den koral lyserøde hedder Mejse. Den grå hedder Hav. Begge fra Dyrups.
Seng: 300 kr. IKEA (vi fik vores til 250 inkl. ny madras på DBA)
Kommoder: 600 kr. Malm 2 stk. (Vi købte 1 ny og 1 på DBA...De ryger hurtigt)
Reol: 299 kr. Billy IKEA. Top til 150 kr. (Der er også masser på DBA)
Gardin: 200 kr. stof til 120 kr. IKEA, og stang til 79 kr.
Blød masonit: 100 kr.
Træ og skruer: ca. 200 kr.
Bogkasser: 834 kr. 6 stk. a 139 kr. fra trævarefabrikkens udsalg (vi havde 2)

I alt. 2.934 kr. 

Børneværelse for under 3000 kr.




Rigtig god fornøjelse, skriv gerne hvis du har spørgsmål...

torsdag den 27. august 2015

Sådan her får du de flotteste striber på væggen

Som nogen måske allerede har set her på bloggen har vi lavet børneværelse til Karla og Bertram som nu deler huset største værelse. 
Hvis du ikke fik set det, så kig her. 
Det fungerer virkelig godt, og vi bruger rigtig meget tid derinde nu. Det bedste af det hele er at legetøj i stuen er væsentlig begrænset nu.

Jeg vil bruge et par indlæg på at vise hvordan værelset tog form. I dag får I en vejledning hvis I skulle få lyst til at male striber :-)

Sådan her får du det flotteste resultat når du skal male striber.

1. Bestem dig for bredden og mål op med malertape. Mine striber er 30 cm.
2. Mal indersiden af tapekanten samme farve som den eksisterende vægfarve
3. Efter det er tørret, maler du samme sted, men med den farve striben skal have.
4. Mal med rulle resten af striben. Træk tapen af INDEN malingen er helt tør. Ellers risikerer du at malingen trækkes af i flager ved kanten.








onsdag den 20. februar 2013

DIY sut beholder



En lille bitte DIY til børnefamilierne der (også) har sutter liggende OVER DET HELE!! (Og altid leder efter sUttEn!)

Plastbox fra Søsterne Grene beklædt med masking tape!



fredag den 8. februar 2013

Moodboard #1 Karlas værelse

Jeg vil den kommende tid poste indlæg med mine egne moodboards over vores kommende nye hjem..(som ikke er fundet endnu..)
De vil komme i kategorier over alle rum, så jeg får helt styr på mine priorteter og stil.
De fleste billeder vil være lånt fra Pinterest. Klik nede på P'et til venstre i sidebaren og følg med derinde.

#1 Karlas Værelse
Jeg Kunne godt tænke mig rolige farver og pasteller til Karlas kommende værelse. Masser smart opbevaring med kasser til legetøj- sorteret selvfølgelig ;-)
Og så skal det have en eventyrlig stemning når man træder ind.
Sådan !


Foto lånt hos Kaptajn Willy


Foto lånt hos Kaptajn Willy










mandag den 19. november 2012

Nyt kig fra puslepladsen

Først et varmt varmt velkommen til alle mine 45 nye læsere. Jeg er glad for hver og én af jer.

Jeg har måttet finde på noget nyt at hænge op under vores hylde ved pulsebordet, da tullerfisen har fået lange nysgerrige arme.

Inden hun blev født lavede jeg disse fine snoreuroer (man skulle jo slå tiden ihjel ikk', men jeg nød det!)





Nu har jeg hængt en masse papirsommerfugle op som faktisk er én lang ranke fra Søstrene Grene, som jeg klippede op. Jeg gad da godt ligge og kigge på dem. 


mandag den 29. oktober 2012

Nyt hjørne i stuen og hang til Helbak

Så kom tidspunktet jeg havde frygtet- at mit hjem blev invaderet af børneting !
Nu er tullerfisen blevet 8 måneder, og fylder en del. 
Jeg kan kun forestille mig det bliver værre når hun selv kan finde ud af at finde legetøj frem. Men når vi ikke har et værelse så har det været vigtigt for mig at kunne etablere et hjørne til hende som er hyggeligt og samtidigt tåleligt at se på.
Jeg har hængt to bogkasser op fra trævarefabrikkens lagersalg, og så er den store sorte kurv fra Skjalm P, og kan rumme alt hendes legetøj. 



Vattæppe bagerst fra Netto. Vattæppe i front hjemmelavet. Sækkestolen er også dejlig neutral fra ILVA




Den lille elefant er fra Lucie Kaas om Karla fik til sin navngivningsfest. Senere finder jeg ud af, at min mands gymnasiekammerat er manden bag relanceringen af den lille skønne sag. Verden er lille somme tider.




Herhjemme har jeg hang til Helbak keramik. I sidste uge holdt de lagersalg, så der kom lidt mere til samlingen.








TAK fordi du kiggede med. HUSK at når jeg runder 100 læsere kommer der en Give Away ! Skynd dig at del linket 

onsdag den 10. oktober 2012

Langsommelig sengerand og barnlig indretning

Først et varmt velkommen tilbage, til mig selv, og mine læsere her på min blog. 
Efteråret kom, og vi kom hjem til varm lejlighed og hurtig internet! And I love it.


 Min lille tullerfis har fået sit eget børnehjørne. Det er endnu ikke færdigt, men så kan i få lov at se udviklingen. Der skal hænges papirbolde op, og noget hyggelys. Jeg skal love for det giver udfordringer at skabe et hyggeligt rum i et rum med meget lidt plads.
Hendes fine navneranke kom med hjem fra kolonutten. Den har Dorte lavet fra by.bak.



Det lilla billede er min mand som barn, i en gammeldags ramme der er malet lilla.
Billede i guldramme er fra Sofie Børsting
Gul sætterkasse er hjemmelavet



Jeg har i sommerens løb forsøgt at lave en sengerand, som for det første tog en krig at lave, når man hele tiden blev afbrudt, og for det andet ikke er blevet heeelt som jeg ville ha den. 
I hvert fald tog jeg billeder undervejs hvis nogen skulle ha lyst til at kaste sig ud i projektet.








Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...