Viser opslag med etiketten Børneværelset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børneværelset. Vis alle opslag

onsdag den 30. september 2015

Hvordan du laver en almindelig seng til en køjeseng...Inklusiv opbevaring for under 3000 kr.

Da vi lavede børneværelse havde jeg fra starten et billede i hovedet af hvordan det skulle være. Udfordringen blev at få det formidlet til Rasmus som var bygmester og skulle forstå min idé, og fortælle mig om det ren teknisk kunne lade sig gøre så det var forsvarligt.

Her kommer en beskrivelse af hvad vi har gjort.
1. Singlar seng fra IKEA som fik savet ben af
2. Lægte på væggen som er skruet op med skruer der kan bære 60 kg pr. skrue.
3. Sengen hviler nu på lægten inde ved væggen og de to Malm kommoder fra IKEA.
4. I fodenden har vi sat samme lægter på væggen som skal bære en plade der hviler på kanten af den ene kommoden. Den skal bruges til at gå op på fra trappen.
5. Sidebeklædninger som i dette tilfælde er en til 100 kr fra IKEA's køkkenafdeling (den skal du gå hen til en medarbejder og bestile, den er ikke på ta' selv lagret). Den har Rasmus lavet tilskæringer af til toppladen ved trappen og et stykke mellem reolerne så det passede i længden.
6. Bogkasser fra trævarefabrikken malede vi 6 stk og satte sammen med trælim og to skruer i hver til at holde dem sammen. dvs det bliver én stor enhed man flytter hen.
7. Hovedegærdet er her en Billy reol fra IKEA med bagsiden indad, som jeg har beklædt med blød masonit plade som kan bruges til opslagstavle.

Budgettet på værelset:
Malling: 300 kr. Den koral lyserøde hedder Mejse. Den grå hedder Hav. Begge fra Dyrups.
Seng: 300 kr. IKEA (vi fik vores til 250 inkl. ny madras på DBA)
Kommoder: 600 kr. Malm 2 stk. (Vi købte 1 ny og 1 på DBA...De ryger hurtigt)
Reol: 299 kr. Billy IKEA. Top til 150 kr. (Der er også masser på DBA)
Gardin: 200 kr. stof til 120 kr. IKEA, og stang til 79 kr.
Blød masonit: 100 kr.
Træ og skruer: ca. 200 kr.
Bogkasser: 834 kr. 6 stk. a 139 kr. fra trævarefabrikkens udsalg (vi havde 2)

I alt. 2.934 kr. 

Børneværelse for under 3000 kr.




Rigtig god fornøjelse, skriv gerne hvis du har spørgsmål...

torsdag den 27. august 2015

Sådan her får du de flotteste striber på væggen

Som nogen måske allerede har set her på bloggen har vi lavet børneværelse til Karla og Bertram som nu deler huset største værelse. 
Hvis du ikke fik set det, så kig her. 
Det fungerer virkelig godt, og vi bruger rigtig meget tid derinde nu. Det bedste af det hele er at legetøj i stuen er væsentlig begrænset nu.

Jeg vil bruge et par indlæg på at vise hvordan værelset tog form. I dag får I en vejledning hvis I skulle få lyst til at male striber :-)

Sådan her får du det flotteste resultat når du skal male striber.

1. Bestem dig for bredden og mål op med malertape. Mine striber er 30 cm.
2. Mal indersiden af tapekanten samme farve som den eksisterende vægfarve
3. Efter det er tørret, maler du samme sted, men med den farve striben skal have.
4. Mal med rulle resten af striben. Træk tapen af INDEN malingen er helt tør. Ellers risikerer du at malingen trækkes af i flager ved kanten.








torsdag den 1. august 2013

Karlas værelse HELT færdigt

 Så fik tullerfis Karla sit værelse færdigt. Det var noget af det første der blev færdigt, så det var klart da vi flyttede ind. Jeg har malet halekintern på den ene væg, og brugt den ene af farverne på modsatte væg for at skabe lidt pige-lir og rum.
Pom-pom'erne er alle fra mimis cirkus hvorpå jeg har hægtet en løve og en elefant fra Rie elise Larsen på.
Jeg ville ønske det var mit værelse, for jeg synes her er så hyggeligt.





fredag den 14. juni 2013

Shopping til Karla værelse


I've done some shopping !

ENDELIG ENDELIG ENDELIG flytter vi snart ind i huset. Køkkenet er oppe, og NU begynder det sjove! Indretningen!
Karlas værelse skal stå klar når vi flytter ind, derfor fortog jeg lige lidt netshopping på mimis cirkus forleden. 
Det er ikke noget man ikke har set før, slet ikke her i blog-verden, men jeg er bare vild med barbuskadukkerne, pompomerne og ikke mindst cirkusplakaten som kommer til at passe perfekt i mit cirkustema.

Beklager billedekvaliteten.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...